on ge-flít faran hwílum cyninges þegn, secg eft on-gan wordum wrixlan Walsinges ge-win, þæra þe gumena bearn 1750 gearwe ne wiston; 1745 ellen-[dæ]da. T. [149] fæhde and fyrena buton Fitela m[id]. Hine ponne he swulces hwæt secgan wol[de] eám his nefan swá híe á wæron æt níða ge-hwám nýd-ge-steallan. Hæfdon eal-fela 1760 eótena cynnes sweordum ge-sæged. Síge-munde ge-sprong æfter dead-dæge dóm un-lytel; sypðan wiges heard wyrm á-cwealde, hordes hyrde; he under hárne stán 1770 ána ge-néþde frecne dæda, ne was him Fitela mid. Hwæpre him ge-sælde Sæt swurd purh-wód wræt-lícne wyrm, hit on wealle æt-stód, dryht-líc íren; draca mordre sweat. .1752 him. Hæfde ag-læca 1780 elne ge-gongen, he beáh-hordes brúcan móste selfes dóme : sæ-bát ge-hleód, bær on bear scipes Wælses eafera, 1790 wíde mærost he pæs ær on-dáh. 1800 ford for-lácen, snúde for-sended. hine sorh-wylmas eallu æpellingum, to aldor-ceare. 1803 lemedon. [149b.] Swylce oft be-mearn 1810 snotor ceorl monig, ge-peón scolde, hord and hleó-burh, 1820 He þær eallum wearð manna cynne, fealwe stræte Já was morgen-leóht * éðel Scyldinga. F [150] of bryd-búre, beáh-horda wea[rd] trýddode tir-fæst, ge-trume micle, cystum ge-cýþed: 1840 and his cwen mid him med[u]-stig ge-mæt magpa hose. XIIII. Hróð-gár mapelode; and Grendles hond]; Disse an-sýne, 1850 al-wealdan panc lungre ge-limpe. Fela ic lápes ge-bád grynna æt Grendle; [á mæg God wyrcan wunder æfter wundre, wuldres hyrde,] Sæt was un-geara 1860 tó wídan feore, bóte ge-bídan; |