Reisebeskrivelser, hans Faders polemisk og praktisk-theologiske Skrifter, Plutarchs Biografier, m. m., og hans Smag for denne Sysselsætning vorede faa meget, at, saasnart han havde sanket nogle Penge sammen, kjøbte han Bøger. Dette bestemte endelig Faderen til at lade ham vorde Bogtrykker. Han blev sat i Lære hos en af hans ældre Brødre, hvilken havde lært Kunsten i England, og gjorde snart store Fremskridt. Her fik han flere Boger ihænde, begyndte at gjøre Vers, f. Er. Ballader, der vare slette, men dog havde Afsætning. Dette pirrede den unge Forfatters cajer. righed. Han vilde nu dyrke Digtekunster ene. Men Fader og Broder bragte ham vev deres Raad derfra.

Engang fik han fat paa den engelske Tilskuer, hvis Stil indtog ham, og bevægede ham til at forsøge paa at skrive i Prosa. Det moisommelige Middel til at uddanne sin Skrivemaade, som han anvendte, fortæller han selv saaledes: "Jeg tog nogle Stykker af Tilskueren, bragte Indholdet af hver Periode i korte Udtog, og lagde det saa for nogle Dage hen. Herpaa forsøgte jeg, uden at aabne Bogen, igjen at give det hele.

Stykke, og i dens hele Fylde at fremstille enhver Tanke, saadan som den stod i Bogen, hvorved jeg betjente mig af de Ord, der tilbøde sig mig. Der efter sammenlignede jeg mit Arbeide med Originalen, bemerkede nogle af mine Feil og forbedrede. Men jeg fandt, at mig fattedes Ordforraad, om jeg saa maa sige, og den tilbørlige Lethed i at faae Ordene frem og anvende dem, hvortil jeg, mener jeg, dengang maatte have bragt det, dersom jeg var bleven ved med at gjøre Vers. Den bestandige Trang til mange Ord af lignende Betydning, men forskjellige, • fuævet i Stavelsers Antal og Maal, som og i Lyg för Rimet, vilde have nodet mig til, bestandig át vysøge mangehaande. Disse havde indpræget sig min Hukommelse, og jeg var bleven Mester af dem. Derfor tog jeg nogle af Tilskuerens Fortællinger, og bragte dem i Vers. Efter en vis Tids Forløb, naar jeg aldeles havde glemt Driginalen, bragte jeg dem igjen i Prosa.“

Hans Forældre havde tidlig bibragt ham religiøs Tankemaade, og opdraget ham i Presbyterianske Grundsætninger. Men neppe var han 15

Aar, før han, efterat have vaflet meget i Hen

feende til en og anden Punkt, som han fandt angre

ben i Bøger, han læste, begyndte at tvivle paa hele Aabenbaringen. Nogle Arbeider imod Deismen virkede hos ham det Modsatte af hvad Forfatterne havde til Hensigt.

Thi Deisternes

Grunde, der bleve anførte for at gjendrives, fores kam ham langt stærkere end Gjendrivelserne.

Han

blev Deist. Aabenbaringen formaaede som sa as dan intet paa hans Tænkemaade, dog var han af den Mening, at ihvorvel visse Handlinger ikke kunde være gode eller onde, fordi Aabenbaringen befoel eller forbød dem, kunde den dog have befalet eller forbudet dem, fordi den rigtig havde overveiet `alle 'Omstændigheder, der ifølge deres Natur vare os gavnlige eller skadelige.

,,Denne Overbeviisning, sagde han selv, har med Forsynets eller en Skyts-Engels, maaskee ogsaa mange tilfældige mig gunstige Omstændighe ders og Stillingers, Hjelp, bevaret mig for al Usædelighed og for alle grove forsætlige Forurettelser, thi til mine øvrige Feil have Ungdoms - Uerfarenhed eller Andres Nederdrægtighed nødt mig. Jeg havde derfor allerede faste Grundsætninger og en fast ærlig Charakteer, endnu før jeg traadte ind paa den store Verdens Skueplads."

Omtrent i hans 16 Aar bragte et medicinsk Skrift af Tryon ham paa den Grille, at vælge sine Levnetsmidler blot af Planteriget. Men da dette ikke gik an, saalænge han spiste hos Broderen, formaaede han denne at give ham istedenfor Mad, noget i Penge. Han levede nu af Frugter, Brød og Band, kjøbte Bøger for det øvrige af Pengene, og studerede, naar hans Kamerater spiste og forlystede sig. Hans Læsning gik især ud paa de spekulative Videnskaber. Disse tilfredsstillede og øvede mest hans tænkende Hoved. Som Dreng havde han havt Modbydelighed for Regning, som Yngling fik han Smag derfor; og skaffede sig ved Hielp af nogle Bager snart gode Kundskaber deri. Saaledes ogsaa med Geometrien Xenophons Mærkværdigheder om Sokrates henrevej ham saaledes, at han gjorde sig den sokratiske Methode egen, og aflagde sin trodsige Maade at modsige og paastaae.

I sit 17 Aar blev han neens med Broderen, hvilken behandlede ham tyrannisk, forlod hemmelig Boston og gik til Ny-York, hvor der var et Bogtrykkerie. Men da han her ikke kunde komme an, gik han videre med sin Randsel, til Philadelphia.

Sulten og med hullede Klæder traadte han ind i denne Stad, iblandt hvis Borgere han siden vandt

faa høi en Plads.
var at kjøbe sig Brød.

Hans først: Foretagende her

Her fik han Arbeide hos den fattige Bogtrykker Keimer, og logerede hos En, der hed Read. Denne Mands Datter havde seet ham med Brødet paa Gaden, og undret fig over den Haandværkssvends komiske Udseende; han blev siden hendes Mand. Keimer dispute

rede tit med sin nye Svend om Religionen, og vilde endelig formaae ham til at tage Deel i at stifte en ny Sekt. Franklin havde Intet derimod, naar han ikkun til Læresætningerne og Skikkene ogsaa maatte føie noget af sine Meninger; Keimer lod

nu

i Følge de mosaiske Forskrifter Haaret vore og Sabbaten være hellig; og Franklin gjorde Afhold fra Kjødspisen til en Lov. Saaledes levede de i tre Maaneder, indtil Keimer ikke længer kunde modstaae Lysten til Kjød. Denne Regel havde imidlertid havt den gode Følge, at de saalænge havde ført et sparsomt Liv. Vel virkede ogsaa en Rovfisk, i hvis Mave fandtes smaa Fisk, hos Franklin den Overbevisning, at det dog ikke var saa unaturligt, at spise Kjød; men siden