Finantsoperationer, hvis Udførelse man til hans Tid holdt for umuelig.

Adskillige have beskyldt ham for politisk Vægelfindighed, fordi han lod Projektet om en Parlamentsreform fare, og satte sig imod det. Dersom han iffe -længer holdt en saadan Reform for nødvendig, saa vilde det ikke være vanskeligt, at forsvare ham mod denne Beskyldning. Der er dog upaatvivleligen en stor Forskjel mellem en fuldkommen Apostasie, og en foranlediget Tilbagetræden fra et enkelt System eller Forhold. Fordi Pitt holdt Landets daværende Oma stændigheder for alt for kritiske til at vove et saadant Forsøg, deraf følger ikke, at han skulde være en Fiende af nødvendige Forbedringer.

Som offentlig Taler kan man end ikke karakterisere ham tilfulde ved Sammenligning med Oldtidens største Mænd. Han besidder snarere Ciceros Ziirlighed og Ynde, end Demosthens Ild. Han viser sig meer som den nøjagtige Logiker end som den overtalende Rhetoriker, men hans Stemme- kjønt stærk og tydelig har ikke hine Modulationer der kildre Øret og indtage Hjertet. Dog blive hans Smaaefeil meer end nok erstattede ved et logisk-rigtigt og stærkt Raisonnement, hvortil endnu kommer en saa dan Lethed og Tydelighed i Fremstillelsen af hans Grundsætninger, at ikke allene den svageste Forstand kan fatte dem, men de endog erholde en Kraft som er næsten uimodstaaelig.

Pitt besidder endnu en Egenskab, som for en Statsminister er af uskatteerlig Værdie, den nemlig, at han er fuldkommen Herre over sine Lidenskaber, og i Stridens Hede vedligeholder megen Kulde. Herved er han i Stand til tydeligen og grundigen at be svare sine Modstanders Grunde, ja ofte endog at forsvare sig med dennes egne Vaaben. Dog maae

man tilstaae, at han talte med en vis Selvtillid, ja ofte med en Arrogance som stundom forledte hansModstander til at betjene sig af haanle Udtryk, da han derimod selv sjelden tabte sin Kolosindighed eller `kom i Harnisk.

Hans Aktioner ikke behagelig, hvilket for en Deel maae tilskrives hans ubehagelig Udvortes, som vel er værdigt, men ikke indtagende, da han er lang og mage. Hans Mine er og alvorlig og frastødende, og røber saavel Genie og en ubøjelig Standhaftighed som en stolt stivsindet Karakteer. Han kon= trasterer i enhver Henseende med hans politiske Modstander For, hvis private Karakteer er ligesaa förskjellig fra hans, som hans offentlig. I Strid er For hæftig, Pitt koldsindig. Hun er frimodig og aaben, denne taus og tilbageholdende. Hiins Vens skabelighed forskaffer ham ligesaa mange Venner blant alle Partier, som dennes Selvtillid og Kulde skaffer ham Fiender selv blant sine egne.

I Selskab er Pitt den samme forsigtige og ubøjelige Politiker, som han var i Parlamentet. Dog er han ingen Foragter af et godt Glas Viin og et godt Maaltid Mad. Ærgierrighed er hans Sjels herskende Licensfab, som qvæier enhver anden.

Pitts seneste Handlinger staae i nøjeste Forbindelse med Europas politiske Historie og er i frisk Minde. Han fik sin Afskeed i Februarii 1801.

Tiden vil lære om denne overordentlige Mand oftere skal betræde Politikens Skueplads, eller om han allerede har udspilt fin Rolle.

Werlauff.

Nikolaus Copernikus.

N. C. egentlig Copernik, er født den 19 Fes

bruari 1473 i Thorn, en gammel preusisk Stad ved Weichselen. Staden har egentlig, som de fleste Stæder i den Egn, den tydske Orden, der, som bekjendt, i det 13 Aarhundrede drog til Preus fen for at gjøre Erobringer for sig selv og Himlen, at takke for sin Oprindelse. Disse interessere os ikke her. Jeg nævner derfor kortelig endnu en tres die Erobring, som Ordenen sely nok allermindst har tænkt paa, som den har gjort for det tydske Sprogs og tydske Sæders Herredømme. Den har i bogstavelig Forstand forøget Tydskland, med n af dets skjønneste Provindser, Preusen, fra vilken der er udgaaet og udgaae endnu Mænd, der Biografen, ste Sefte. (25)

vil blive en Prydelse i Tydsklands Historie. Jblandt disse Mænd staae udentvivl N. C. øverst. Saa længe Verden staaer vil Udbredelsen af hans Navn og Berømmelse bestandig holde lige Skridt med Humanitetens og Culturens, og Barbarie og Overs tro derimod herske hvor man enten aldeles ej kjender eller miskjender ham.

C's Fader, som ligeledes hedde Nikolaus er født i Crakow, og fik i Aaret 1463 Borgerret i Thorn. Hvad denne Mand var, er ikke bekjendt. Ubetydelig kan han in dlertid ikke have været, thi han ægteve i Thorn en Søster af Biskoppen af Ers meland, Lucas Wejszelrodt von Alten, en Mand, som allerede er bekjendt i den preusiske Historie for hans Omsorg for sin Søstersøn, vor C. Om en Broder, som C. havde, veed man blot, at han engang har opholdt sig i Rom. Selv hans Fornavn er ubekjendt: han maae sikkert have være meget ubetydelig, da han ikke engang har kunde blive synlig, ved Broderens Glands, der lyse de saa klart ind i det hele Slægtskab, at endos saa en Barbeer Martin Copernik er bleven b kjendt derved. Krønita nævner denne, og fig

at han døde rig, den 11 August 1602.

Fra Skolen i Thorn gif C. til Crakow, egentlig for at studere Medicin, hvori han virkelig ogsaa blev Doctor. Han vedblev tillige alvorlig at studere de gamle Sprog, hvortil man allerede dens gaug kunde lægge Grunden i Thorn, studerte Philosophie og især Mathematik, som han allerede fra sin første Ungdom havde lagt sig efter med en bræns dende Iver, og saaledes nærmede han sig efterhaanden sin egentlige Bane. Han hørte nemlig den derværende Lærer i Mathematiken Albertus de Brudzero over Astrolabets Brug; og hvad der paa eengang, vakte hans Genie, og bragte ham paa Bejen til udødelighed, han blev bekjendt med Purbaks og Regiomontans Navne og Berøms melse. Det ligger i mine Tanker ikke uden for vor Vej kortelig at anmærke hvo de Mænd vare, uden hvilke, som Gassendi udtrykker sig, maaskee ingen E. var bleven til. Purbak og hans Lærling, Ven, Medhjelper og Efterfølger i Embedet, Regiomontan, vare begge Tydskere, Mænd med stort Genie og Astronomer af første Rang. De bleve ikke blot Astronomiens Gjenføder i Tydsk= land, men overhovedet for al sand Astronomie t Europa, Thi allene ved dem begyndte Astrono

i