Slottet var bygget i en Qvadrat, 60 Fod langt ög ligesaa bredt; Hovedbygningen havde 2 Etager, var forsynet med en Kuppel — under hvilken var en ́ottekantet Sal med frie Udsigt til alle Sider → og var i alt 75 Fod høj. Observatorierne vare byggede paa fire Taarne mod Syden og Norden, Stu deerkammeret, Bibliotheket og Studenternes Værelse vare i Sidebygningerne, og de rummelige Kieldere indeholdte blant andet et Laboratorium og et Glasbrænderie. Værelserne vare prydede med mærkværdige Personers Portræter og sindrige Tankesprog. Blandt andre kunstige Indretninger af Brahes egen Opfindelse udmærkede sig især en 40 Alens dyb Brønd i Gaarden, som deelte sig i adFillige Fontæner, hvis Vand igjennem Rør blev ledet til ethvert Værelse paa Slottet. Overalt havde han vidst at forbinde det skjønne og kunstige med det varige og beqvemme. Firekantet Stiers neborg var ligeledes bygget efter en original be= synderlig Plan. Et Plankeværk, hvis 4 Sider vare forsynede med 4 halve Runddele, omgav det hele. En Port paa hver af disse halve Runddele,. førte til 5 underjordiske Værelser, forsynede med ligesaamange Kuppeler af en egen Opfindelse. I

disse underjordiske Værelser bevaredes de største og kostbareste Instrumenter, i dem forrettede de forskjellige Studenter ogsaa Observationer. De indfluttede en füirkantet underjordisk Stue. Hist og

her vare Indskrifter anbragte

Mange Maskiner

fandtes der og, paa hvilke Qvadranter, Kikkerter

og andre store Instrumenter vare opstillede.

Alle disse kostbare Indretninger fordrede betys

delige Omkostninger.

Til at udholde disse, fit

Brahe vel kongelig Understøttelse - saaledes blev han forlænet med Nordfjord Læn i Norge, erholdt et Præbende i Roeskilde Domkirke og 400 Rigsdalers aarlig Indkomst af Øresundstold men maatte alligevel anvende næsten sin hele Arves part derpaa.

21 Aat levede Brahe paa Hveen, og

disse 21 Aar vare paa de sidste nær — upaatvivs lelig de lykkeligste og meest glimrende i hans hele Liv. Dette Otiam anvendte han til Videnskabers nes Fremme, til sit Fædrenelands Nytte og sin egen udødelige Bedømmelse. Han fuldførte sit nye Planetsystem, Resultatet af mange Aars Jagttagelser, maaskee fordi han ei noksom formaaede at løsrive sig fra gamle Fordomme kuldkastet ved

men

feenere Tiders Erfaringer, betragtede Kometer og beregnede deres Baner, meddeelte Verden sine Grandskninger saavel over disse som over Nordlyset og andre Naturphænomener, og opfandt mange nye Instrumenter der banede Vej til nye Opdagelser. Med sine sjeldne medisinske Kundskaber gavnede han mange Syge-baade Landsmænd og Fremmede der søgte Raad hos ham; mange af dem vendte farske tilbage, og velsignede Brahe der ingen Betaling tog for fine Raad, men gav endog de Fleste frie Lægemidler.

Ogsaa af fit Fædrenelands Industrievæsen gjorde han sig fortjent, ved at anlægge Papir Møller, Værkstæder for Instrumenters Forfærdigelse, og deslige, de fleste af en nye Opfindelse. Skade, at han som kunde have anvendt sin Tid vilde give sig af med den

til noget langt nyttigere

tomme og fade Astrologie, men— han var nødt der til; thi han maatte stille alle de nyfødte kongelige Børns Nativiteter. Saaledes var det selv for en

Mand som Brahe der i mange Ting var ophøiet over sin Tidsalder — ikke mueligt at løsrive fig fra en herskende Daarlighed. Hviletimerne fra Fine alvorlige Arbejder opofrede han til Digtekunsten,

14

som de fleste den Tids Lærde plejede, og gjorde la: tinske Vers til sine Venner, til berømte Mænd og over andre Æmner, der ikke aldeles mangle poetisk Vard, og indeholde brugbare Bidrag til den Tids Historie.

Disse mangehaande Kundskaber beholdtBrahe ikke for sig selv allene, men var villig til at meddele andre dem, saameget mere, som det var baade hans og anden Frideriks Ønske, at de mathematiske Videnskaber, om hvis Vigtighed de begge vare overbeviiste, kunde blive faa udbredte som mueligt. Mange videbegjerlige Ynglinge, baade Landets Børn og fremmede, søgte hos ham Underviisning i Mathematik, Astronomie, Chymie og Medicin. Nogle af disse forlode ham, naar જી. de havde lært hvad de vilde, men mange opholdte fig i længere Tid hos ham, deels for at udvide sine Kundskaber, og deels for at gaae ham til Haande ved hans mange videnskabelige især ved hans astronomiske Arbejder. Fra denne Skole udgik mange berømte Mænd; en Kepler, en Long of montan, en Pontan skyldte ham for en stor Deel deres Dannelse.

Alle disse Brahes. Bestræbelser for sit Fæ drenelands, Nytte og Ære bleve ikke upaaskjønnede hverken af Nationen eller af dens Repræsentant. I Aaret 1577 tilbød Kjøbenhavns Universitet ham Rektoratet, hvilket Tilbud

end var

faa smigrende det hans øvrige Arbejder dog ikke tillode ham at modtage. Foruden de ovenfor omtalte aars lige Indkomster, som Friderik den anden tilstod ham, gjorde han ham desuden af og til betydelige Foræringer, saasom i Aaret 1583 af et godt Skib paa 50 til 60 Læster. Det synes endog, at Brahes Venner havde havt i. Sinde at over tale Kongen til at afstaae Hveen med alle dens Her ligheder, till evig Arv og Eje for ham og hans Mandlige Livs - Arvinger, da Brahe og formos dentlig Kongen med i Aaret 1584 vare i Skaane ved Kronprinds Kristians Hylding, men da han ikke besøgte Hveen, som han havde ventet, gif det hele Projekt ind igien, som adskillige af Nigens Raad nok have anseet for altfor betænkeligt. Dog skeete det Besøg i Aaret 1586, da Kongen og Dronningen med et stort Følge ankom til Hveen, opholdt sig sammesteds i næsten 3 Dage, og besaae alle Brahes Indretninger, der tildroge sig deres