gyndte han alt at faae Smag i de Videnskaber, der bleve Maalet for hans hele øvrige Livs Bestræbelser. Alle mærkværdige Naturbēgivenheder, og blant andre en Aar 1560 indtræffende. Soelformørkelse, tildrog sig i høi Grad Ynglingens Opmærksomhed.

I Aaret 1562 den 15 Februar forlod han Kjøbenhavn, for efter den Tids Skik og Brugat reise udenlands. I Selskab med en Hovmester — den af Fædrenelandets Sprog og Historie. siden saa fortjente Anders Sørensen Webegav han sig til Leipzigs Høiskole. Efs

del ter sin Farbroders Plan skulde han her fornemmelig lægge Vind paa de Studeringer, der med Tiden kunde danne ham til en duelig Statsmand. Men denne Plan var iffe efter Tyges Hoved; hans hele Hu stod til de mathematiske Videnskaber, hvorpaa han anvendte al den Tid, hans Hovmesters Paapasselighed tillod ham at stjæle dertil, og det var for det meeste Natten. Af de Penge, hans Farbroder sendte ham, anvendte han saamange, som det var ham muligt til Bøgers og Instrumenters Anskaffelse, og søgte tillige ved Omgang med en der ved Universitetet studerende Yngling, baade at udvide fine mathematiske Kundskaber og at erholde

Veiledning til selv at forfærdige Instrumenter, hvorpaa han begyndte i Aaret 1564. De første skriftlige Jagttagelser, der findes efter ham, skrive sig fra Aaret 1563. Skade, at han paa denne Tid begyndte at give sig af med Astrologie og Nas tivitet Stillen.

Efter tre Aars Ophold i Leipzig, fik han af fin Farbroder Befaling at komme hiem, og ankom til Kjøbenhavn midt i Aaret 1565. Aarsagen til dette Hiembud var Jørgen Brahes Sygdom, der endte sig med hans snart paafølgende Død. Tabet af hans Belgjører, og den øvrige Adels Mis. fornøielse med hans Studeringer, bevægede ham til, inden et Aars Forløb, igjen at forlade sit Fædreneland. I Aaret 1566 begav han sig til Wittenberg, hvorfra han dog for Pestens Skyld snart faae fig nødsaget at reise til Rostock. Her fortsatte han fine mathematiske Studeringer med megen Iver, og observerede den 9de April 1567 for førstegang en Soelformørkelse. Men et Par af hans Idrætter for at undskyldes tilskrives Tids: alderens Aand og Ungdoms Hidsighed. Den første var, at han ganske fordybede sig i astrologiske Sværmerier, dem han end ikke i sin modnere Alder

ber, maae

t

kunde ganske rive sig løs fra; den anden, at han i Anledning af en Ordstrid med en dansk Adelsmand Manderup Parsberg

der-angik astronomiske Genstande, som denne vilde vide. bedre Bez sked om end Brahe indlod sig i en Duel med ham, der kostede Brahe et Stykke af Næsen, og maaskee satte ham ovenikjøbet i nogen Miskredit ved det danske Hof.

Fra Rostock gjordte han i Aaret 1567 om Sommeren en Lystreise til sit Fædreneland, hvor han blev kjærlig modtaget af sine Slægtninger, men:i øvrigt hverken nød den Agtelse af den øvrige Adel, som hans Kundskaber fortjente, eller fande sig faa synderlig vel anskrevet ved Hoffet — hvor en og anden synes at have gjort sig Umage for at sværte ham — og derfor begav sig snart tilbage til Rostock Dog maae hans fremstræbende Genie ved denne. Tid have tildraget sig K. Frederik den andens Opmærksomhed; thi den 14de Maj 1568 fik han kongeligt Brev paa at erholde det første vas kante Kanonikat ved Noeskilde Domkirke. Men dette uagtet havde Brahe endnu ikke i Sinde at Plaae sig til Roelighed i sit Fædreneland.

4

Fra Rostock begav han sig i Aaret 1568 til Wittenberg, og i det paafølgende Aar derfra til Augsburg, som ved sin Skjønhed, sunde Luft og mange lærde Folk især behagede ham. Her anstillede han flittigen astronomiske Observationer, bes. gyndte at lægge sig efter Chymie og Pyronomie, op. fandt adskillige for Astronomiens Fremme vigtige Instrumenter, gjorde det første Anlæg til sin berømte Himmelkugle og tildrog sig ved alt dette ikke allene de augsburgske, men fremmede Lærdes Agtelse og Beundring.

Den gamle Otte Brahes tilstundende Endeligt har ventelig bevæget hans. Søn til at skynde sig hjem; thi i Aaret 1570 kom han tilbage til Danmark og 1571 døde den Gamle og efterlod ham som ældste Søn Knudstrupgaard. Her ope holdt han sig i nogle Aar, men gjorde i den Tid stundom smaae Reiser til Kjøbenhavn, deels for at lade sig see ved Hoffet, deels for at besøge sine Benzer, og da hans Morbroder Steen Bille, der havde Hendsvad - Kloster, som laae ei langt fra Knudstrup i en behagelig Egn, til Forlæning, og selv var én Elsker af Bidenskaberne,` gav ham Tilladelse til at flytte fine Instrumenter didhen, og der

1

at beskæftige sig med fine astronomiske Jagttagelser og chymiske Forsøg, saa opholdt han sig den meste Tid hos ham.

I sit 27de Aar blev Brahe Forfatter. Hans første Skrift, der handlede om en nye Stierne i Kassiopea, og som han efter sine Venners indstændige Anmodninger og Rigshovmesterens Peder Ores Opmuntring, endelig lod gaae i Trykken, forskaffede ham, ved den Grundighed og det originale Genie, der fremlyste i det Hele, als mindelig Agtelse og Beundring, endog af Videnskabernes høimodige Forfremmer Friderik den anden. Men uagtet det paa denne Maade bes gyndte at tegne sig bedre for ham, saa synes dog de mange Opvartninger ved Hove, de hyppige Besø gelser af Naboe- Adelen i Skaane

var ide! Adspredelse og Tidsspilde

der for ham

vel ogsaa

Bagtalelse og deslige — helst da han ikke forstod

at krybe, men sagde sin Mening reent ud — at have gjort ham noget kjed af sit Fædreneland, og fornyet den gamle Beslutning hos ham, at see sig om et roeligere Opholdssted i et fremmed Land. Thi hos Brahe synes overhoved Kjerlighed til Videnskaberne at have været stærkere, end Kjerligs