nogle Fod ned i Jorden eller under Vandet. Men først i Sommeren 1752 saae han sig i Stand til ved Erfaringen at fuldende sin store Opdagelse. Den Plan, han i Førstningen havde udkastet dertil, var, paa et høit Taarn eller et andet høitfra liggende Sted at opreise et Skilderhuus, hvilket en spids Staaltraad, isoleret, skulde opstige. Naar nu elektriske Skyer droge hen over denne Spids, maatte de, efter hans Mening, meddele samme en Deel af deres Elektrisitet, hvis Tilværelse maatte yttre sig ved Gnister, naar man bragte Knoklen, en Nøgle eller anden Afleder nær til. I hele Philadelphia fandtes dengang intet Sted beqvemt til et saadant Forsøg. Imedens Franklin ventede paa at et Taarn skulde vorde bygt, faldt det ham ind, at han ved hjelp af en Drage, saadan som Drengene forfærdige den, langt lettere kunde trænge ind i Skyernes Region. Istedenfor Papir brugtes et Stykke Silketøi, og paa den øverste Ende af Træpinden var en liden Jernspids anbragt. Det Garn, hvorved Dragen skulde svæve i Luften, var af Hamp, langt nede af Silke, og ved Enden, hvor det skulde holdes, var fæstet en Nøgle. Saaledes udrustet gik han,

da et Uveir trak op, ud paa Marken, ledsaget af sin Son, til hvem allene han betroede sin Hensigt, da han af Erfaring vidste, at mislykkede physiske Forsøg, Videnskaben til største Meen, sædvanlig maae tjene den Ukyndige til Spot. Dragen steeg. En Tordensky gik hen over ham; men intet Spor til Elektrisitet var at opdage. Næsten mistvivlede ban alt om et lykkeligt Udfald, da han bemærkede at Snorens løse, fine Traade pludselig begyndte at reise fig. Nu holdt han Knoklen paa sin Finger til Nøglen, og fik en stærk Gnist. Hvilken salig Følelse maa han i dette Øieblik have nydt! Paa dette Forsøg beroede hans Theories Skjæbne. Var han lykkelig, maatte hans Navn naae en hei Rang iblandt Videnskabernes Udvidere; mislykkedes det for ham, var han uden Redning udsat for Mennes kenes Spot eller Medlidenhed, som en godhjertet, men svag og kortsynet Prosjektmager. -Kjendsgjer ningen var nu saa umodsigeligen bekræftet, at selv de Vantroe ikke længere kunde nægte deres Bifald. Han fremlokkede nu den ene Gnist efter den anden, ladede en Flaske, fik et Stød kort han gjorde alle de Forsøg, man pleier at anstille med Elektrisi

teten.

1

Lynaflederens Opfindelsesdag var iblandt Franklins lykkeligste. Han meldte sin Opdagelse til England, og lod sine nye Forsøg og Bemærkninger over Elektrisiteten trykke. De bleve oversatte paa de fleste europæiske Sprog samt paa Latin, og i samme Forhold som de bleve bekjendte, antog man og Franklins Grundsæt= ninger. Büffon, de Lor, d'Alibard, og flere Naturforskere gjorde i Paris hans Forsøg efter, og fandt deres Udfald sikkert. I andre Europas Lande traadte man i de Franskes Spor, og Opdagelseslysten trængte ind i selve Rusland. Richmann var paa den bedste Vei til anseeligen at forøge Massen af Kundskaber om denne Gjenstand, da en ulykkelig Straale fra hans Afleder alt for tidlig endede hans Liv.

Professor

Ved disse Forsøg blev Franklins Theorie fast grundet. Forgjeves vilde man vel nu tilskrive andre den Ære at have givet første Idee til Opfindelsen. Franklin var idetmindste den første der bragte Ideer til Virkelighed, Forsøg til praktisk Anvendelse. Overbevist om Opfindelsens Gavnlighed begyndte man snart paa at sikkre Menneskenes Vaaninger imod Lynskade. Lynafledere ere nu

i Amerika almindelige; i Europa derimod have Fordomme endnu hidtil hindret deres almindelige Indførelse!

I Aaret 1745 udgav Franklin en Beskrivelse af sin ny opfundne pensylvanske Stuevarmer, hvori han nøiagtig og omstændelig anfører Fordelene og Ufuldkommenhederne ved de forskjellige Slags Kaminer, og søger at vise, hvorlunde den af ham beskrevne fortjener at foretrækkes alle andre. Denne Opfindelse gav Anledning til de aabne Ovne, der nu ere i Brug, men som i deres Bygning afvige noget fra den Franklinske Forskrift. Denne Opfindelses Fortrin bestaae i, at der, saasom bestandig en Strøm varmet Luft trænger ind i Værelset, fordres mindre Træ og Kul til at vedligeholde en'gavnrig Temperatur, og at Værelset uden Skade for Sundheden kan tilstoppes saa omhyggelig, at ingen Luft kommer igjennem Sprekker og Aabninger, hvoraf Forkølelse, Tandpine o. f. v. ere Følgerne.

Forskning i Naturen havde i adskillige Aar været Franklins Hovedsyssel, men han indskrænkede sig dog ikke dertil allene. Skolerne i hans Fædreland stiftede dengang liden Nytte; Lærerne vare for det meste

Franklin udkastede

iffe deres høie Kald vorne. Planen til et Akademi i Philadelphia, hvilket kunde svare til en ung Stats Tary. Men han tog i denne Plan Hensyn ikke allene paa den nærværende Tid. Han saae frem i en Periode, da et langt mere omfattende Institut vilde vorde nødvendigt, Fra denne Synspunkt betragtede han sit Akademi som en Grundvold, paa hvilken Efterverden kunde reise et med de forandrede Omstændigheder mere overeensstemmende lærdt Seminarium af videre Udstrækning. Med dette for Die udkastede han Love og Indretninger for dette Akademi, hvilke bleve undertegnede den 13de Nov. 1749, Fire og tyve af de meest agtede Borgere i Philadelphia bleve udnævnte til dets Ephorer. I Begyndelsen af det følgende Aar bleve tre af Skolerne aabnede, nemlig den græsk-latinske, den mathematiske og den engelske. En Opdragelsesskole for 60 Drenge og 30 Piger blev aabnet, og trods de Vanskeligheder, hvormed Forstanderne, da dens Midler vare faa, havde at kæmpe fortsat i hele 49 Aar: saa at, naar man regner, at enhver, som deri er bleven optagen, er bleven der tre Aar, have i anførte Tidsrum idetmindste 1200 Bern, som